Prioritering af udgifter når du skal have styr på budgettet

Annonce

Prioritering af udgifterReklamelink handler om at beslutte, hvad dine penge skal dække først. Det kræver hverken et regneark med mange faner eller kendskab til økonomiske fagudtryk. Du skal kende det beløb, du har til rådighed, og skelne mellem regninger, daglige behov og køb, der kan vente. Når pengene ikke rækker til alt, bør rækkefølgen især afhænge af, hvilke konsekvenser det har at undlade en betaling.

Begynd med de faktiske beløb

Find først ud af, hvor mange penge der kommer ind på din konto hver måned. Brug beløbet efter skat, ikke lønnen på ansættelseskontrakten. Hvis din indtægt varierer, kan du tage udgangspunkt i en almindelig måned med få arbejdstimer frem for en måned med ekstra vagter. Så binder du dig ikke til faste udgifter på baggrund af indtægter, du måske ikke får igen.

Gå derefter dine kontobevægelser igennem. Se mindst tre måneder tilbage, og kig også efter regninger, der kun kommer én eller to gange om året. Skriv både beløb og betalingsdato ned. Husleje, internet og forsikring er nemme at huske. Små betalinger til apps, parkering og kaffe bliver lettere overset, selv om de også skal med.

Tag udgangspunkt i det faktiske forbrug frem for det, du synes, du burde bruge. Bruger du normalt omkring 600 kr. om måneden på takeaway, skal beløbet stå i oversigten. Det er et grundlag for at træffe en beslutning, ikke en bedømmelse af dine vaner. Du kan ændre forbruget bagefter, når du ved, hvilke andre behov pengene skal dække.

Skeln mellem nødvendige behov og fleksible køb

En nødvendig udgift er ikke bare noget, du plejer at betale. Den dækker et grundlæggende behov eller en forpligtelse, som har mærkbare konsekvenser, hvis du ser bort fra den. Bolig, almindelige dagligvarer og strøm hører som regel til her. Transport kan også være nødvendig, hvis du har brug for den for at passe arbejde eller uddannelse.

Andre udgifter kan justeres, uden at hverdagen går i stå. Det gælder eksempelvis restaurantbesøg, ekstra tøj og flere abonnementer på underholdning. Der findes også en mellemgruppe. En telefon kan være nødvendig, men det behøver ikke at være en dyr model på afbetaling. Se derfor på den konkrete løsning frem for kun på udgiftens navn.

Du kan sortere dine udgifter i tre enkle grupper:

  • Udgifter, der skal dækkes for at bevare bolig, daglige fornødenheder og nødvendig transport.
  • Udgifter, der kan sættes ned ved at ændre aftaler, forbrug eller indkøbsvaner.
  • Udgifter, der kan vente eller helt undværes i en periode.

Grupperne skal passe til din hverdag. Har du et barn, som mangler vinterstøvler, er det en anden situation end et ønske om endnu et par sko til dig selv. Skriv gerne en kort begrundelse ved de udgifter, du er i tvivl om. Det hjælper dig med at skelne mellem et aktuelt behov og et køb, der godt kan vente.

Brug konsekvenserne til at prioritere dine udgifter

Når flere regninger konkurrerer om de samme penge, bør du undersøge, hvad en manglende betaling konkret betyder. Nogle forsinkede betalinger kan føre til gebyrer eller rykkerbreve. Andre kan få betydning for din bolig eller adgangen til en nødvendig ydelse. Det er ikke altid den mest pågående afsender, der bør stå først i køen. ForbrugsfokusReklamelink kan hjælpe dig med at begrænse småkøb, men en prioritering efter konsekvenser er vigtigere, når pengene ikke rækker til de nødvendige regninger.

Læs derfor regninger og breve grundigt. Notér betalingsfristen, og undersøg vilkårene, hvis du ikke kan betale til tiden. Boligudgifter og helt nødvendige daglige behov bør have høj prioritet. Ved lån og andre aftaler skal du også kende renter, gebyrer og følgerne af at springe en betaling over. Gå ikke ud fra, at en udsættelse er gratis.

Mangler der penge til en konkret regning, så kontakt afsenderen før fristen. Spørg, om betalingen kan deles op, og hvad det i så fald koster. Bed om at få aftalen skriftligt. En afdragsordning skal kunne rummes i de kommende måneders budgetter. Ellers flytter den blot problemet videre. Ved vedvarende gældsproblemer kan gratis gældsrådgivning være relevant, især hvis du ikke længere kan overskue kravene eller vurdere dine muligheder.

Fordel pengene efter både beløb og betalingsdato

Et budget er en plan for, hvor pengene skal hen. Det behøver ikke være mere kompliceret end en side med indtægter og udgifter. Forestil dig, at du får 16.000 kr. udbetalt. Hvis de faste regninger udgør 9.000 kr., og du afsætter 3.000 kr. til mad og husholdning, er der 4.000 kr. tilbage til blandt andet transport, opsparing og personligt forbrug. Beløbene er kun et regneeksempel, ikke en målestok for dit eget budget.

Tidspunktet betyder også noget. En forsikring på 2.400 kr. om året svarer til 200 kr. om måneden i budgettet, men hele regningen skal stadig betales på forfaldsdagen. Starter du opsparingen to måneder før betalingen, er 200 kr. om måneden ikke nok til den første regning. Den forskel bliver let overset, når årsudgifter fordeles på tolv måneder.

Du kan holde penge til regninger adskilt fra dit daglige forbrug på en særskilt konto. Overfør det planlagte beløb, når indtægten kommer ind. Del derefter pengene til mad og småkøb op i kortere perioder, hvis du har tendens til at bruge for meget først på måneden. Husk, at en kalendermåned er længere end fire uger, så et ugebudget skal række helt frem til næste indbetaling.

Lav plads til udgifter der ikke kommer hver måned

Ikke alle uregelmæssige udgifter er overraskelser. Fødselsdage, tandlægebesøg, cykelreparationer og udskiftning af slidte sko kommer ikke nødvendigvis hver måned, men de kan stadig indgå i planen. Lav en særskilt oversigt over den slags udgifter. Afsæt et beløb ud fra dine tidligere betalinger og det, du allerede ved skal ske. Beløbet kan justeres, efterhånden som du får et bedre grundlag at regne på.

En reserve til reelt uventede udgifter er noget andet. Den kan eksempelvis bruges, hvis et nødvendigt apparat går i stykker tidligere end forventet. Har du ingen opsparing, kan et første delmål være 1.000 kr. Det er et konkret startpunkt, ikke et beløb, der dækker enhver situation. Selv en mindre reserve kan dog betale en del af en uventet regning.

Hvor meget du kan lægge til side, afhænger af, hvad der er tilbage efter de nødvendige udgifter. Er der kun plads til 50 kr. om måneden, skal budgettet afspejle det. Du bør ikke undlade at betale huslejen for at nå et opsparingsmål. Har du dyr gæld, må opsparing og ekstra afdrag vurderes i forhold til både lånets omkostninger og dit behov for penge her og nu.

Ret planen til når hverdagen ændrer sig

Et budget bliver sjældent præcist i første forsøg. Afsæt et fast tidspunkt til at sammenligne planen med dine faktiske betalinger, eksempelvis den første søndag efter lønningsdag. Kig især på de poster, hvor beløbene afviger. Brugte du mere på mad, fordi priserne var højere end ventet, fordi du havde gæster, eller fordi mange små indkøb løb op?

Forklaringen afgør, hvad du skal ændre. Et madbudget, der konsekvent er for lavt, bør ikke gentages af ren stædighed. Måske skal beløbet hæves, mens en mindre nødvendig post sættes ned. Var der derimod tale om en enkelt fødselsdagsmiddag, kan du fremover afsætte penge til den slags anledninger under de udgifter, der ikke kommer hver måned.

Gennemgå også dine aftaler, når priserne eller dine behov ændrer sig. Et transportkort kan være mindre relevant, hvis du begynder at arbejde hjemme flere dage. Et abonnement kan fortsætte længe efter, at du er holdt op med at bruge det. Tjek opsigelsesvarsel og eventuel binding, før du regner besparelsen med. Skriv den sidste betalingsdato ind i budgettet, så pengene først bliver fordelt til noget andet, når aftalen faktisk er ophørt.